Ringridning uden uheld og med historisk pokalsejr

Løve ringridning 2017 forløb fint og planmæssigt uden uheld og forsinkelser. Der var en god tilslutning med 31 tilmeldte ryttere. Fremmødet blandt ryttere og publikum var godt, til trods for at vejret var lunefuldt. Rytterne var meget våde, og ølteltet var meget fyldt en kort overgang…

Dagens bedste rytter var Pia Laursen fra Nykøbing Sjælland på den store Miss Liva, de tog hele 18 ringe af 20 mulige!

Sara Larsen på Sokrates på vej mod galgen i travOverraskende var det også, at debutanten Sara Larsen på Sokrates løb med hele 3 pokaler for henholdsvis bedste travrytter, bedste juniorytter og bedste førstegangsrytter med 10 ringe ud af 20 mulige. Det er ikke sket før i Løve ringridnings historie. Vi glæder os til at se dig igen næste år Sara, måske i en galopklasse?

20 års nålen blev pudsigt nok taget af rytter nr. 20 Kimmie Nørkov.

Du kan se alle placeringer m.m. her.

Billeder fra dagen kan ses her og i vores facebookgruppe Løve ringridning

Komplet resultatliste følger snarest muligt.

Sponsorer 2026

Skal dit firmanavn stå her? Kontakt os, hvis du gerne vil være sponsor af Løve Ringridning.